Det er fortrinsvis til børnefamilier og andre med dårlige økonomiske forhold, der kan komme i betragtning, fortæller præst i Strandby Metodistkirke, Louise Aaen
Julehjælp til de, der trænger
Julehjælpen uddeles ved en cafe i metodistkirken 21. december
STRANDBY: Strandby Metodistkirke tilbyder i år julehjælp i samarbejde med Metodistkirkens Sociale Arbejde.
Julehjælpen består af en julepakke med mad og lækkerier til juleaften og juledagene.
- Det er fortrinsvis til børnefamilier og andre med dårlige økonomiske forhold, der kan komme i betragtning, fortæller præst i Strandby Metodistkirke, Louise Aaen.
Man kan henvende dig til kirkens ansatte på strandby@metodistkirken.dk og ansøge om en pakke.
Pakkerne uddeles ved en hyggelig cafe i kirkens pyramidesal fredag 21. december mellem kl. 10-15.