Jørgen har roet kajak i 50 år: Stadig en af de hurtigste

Cirka samtidig med, at Danmark stemte sig ind i EF, meldte Jørgen Lie sig ind i Frederikshavn Kajakklub – uden sammenhæng i øvrigt. Han har gemt indmeldelsesblanketten, og derfor kan han 2. september holde reception for sit 50-års jubilæum som kajakroer, præcis på datoen.

Jørgen Lie er stadig aktiv, overordentlig aktiv endda. Han ror fra alt og alle i klubben og træner desuden i Nørresundby for at få ordentlig modstand. For nylig deltog han i EM for 65+ roere i Silkeborg og kan konstatere, at han er Europas sjettehurtigste i kajak.

Jørgen Lie har været kaproer på højt niveau i 50 år. Det fejrer han med en reception fredag 2. september. Foto: Hans Sejlund

Som med så mange af livets vendepunkter var det en tilfældighed, at Jørgen Lie blev kajakroer. I 1972 skulle den nye banegård etableres i Frederikshavn, og banelinjen skulle gå på opfyldt areal langs vandet. Drengene fra Fiskerklyngen hjalp her med at lave Skansehavnen – også tømrerlærlingene Bent Fick og Jørgen Lie, begge 16 år. En dag kom der nogle kajakroere ind i det udgravede havnebassin for at kigge. De faldt i snak, og de to klyngedrenge fik lyst til at prøve.

- Kajakklubben havde et skur ved Kragholmen, cirka der hvor de gule boligblokke ligger nu. Der kunne vi låne kajakker og pagajer. Nøglen hang på et søm, og vi fandt selv ud af, hvordan en kajak fungerer. Det var først senere, en af de voksne i klubben spurgte, om vi ikke skulle være medlemmer, fortæller Jørgen Lie.

- Klubbens formand, Jørgen Nielsen, havde en post i Jyllandskredsen af Dansk Kano- og Kajakforbund. Han skulle til et møde, hvor der samtidig blev afviklet jyske mesterskaber i kajak. Han spurgte, om ikke Bent og jeg ville med. Det ville vi gerne, og vi endte som nummer 1 og 2. Bent var hurtigst.

Jørgen Lie på vej til dagens træning ud for Rønnerhavnen. Foto: Hans Sejlund

Succesen gav drengene blod på tanden, og de begyndte at træne mere seriøst.

- Jeg havde prøvet mange sportsgrene på det tidspunkt, men uden større succes. Boldspil kunne jeg slet ikke finde ud af. Men pludselig sad jeg i en kajak og var en af de bedste – det var en fantastisk oplevelse, siger Jørgen Lie.

Året efter det jyske mesterskab stillede Bent og Jørgen op til DM og blev nummer 2 og 3. Så begyndte de også at træne om vinteren.

- Vi vandt altid i dårligt vejr, for vi var vant til at ro i bølger. Det kunne mange af de andre roere ikke lide, men vi havde aldrig prøvet andet. Som vi plejede at sige: Det eneste læ, vi har, er fyret på Hirsholmene og så Sverige, smiler Jørgen Lie.

Efter nogle år som seniorer fik Bent Fick andre interesser og nøjedes med motionsroning, mens Jørgen Lie fortsatte på topplan. Frederikshavn Kajakklub blev en af Danmarks stærkeste kaproningsklubber og vandt flere gange over den traditionsrige klub fra Silkeborg.

Jørgen Lie deltog også i internationale løb og mødte blandt andet russiske og østtyske roere. Det var en speciel oplevelse. De var statsatleter og måtte ikke tale med de vesteuropæiske konkurrenter. Østeuropæerne var svære at hamle op med. Jørgen Lie husker, at østeuropæerne havde overarme, som danskerne havde lår. Men norske Ejner Rasmussen var hurtigst af alle. Han havde opfundet dråbepagajen, som alle bruger i dag.

Jørgen Lie viser pagajens dråbeform, som giver effektiv fremdrift. Foto: Hans Sejlund

Jørgen Lie startede karrieren i en lånt klub-kajak, men har i dag selv tre kajakker. Klenodiet er en 40 år gammel træ-kajak bygget hos Struer Kajak. Den er et fint instrument, som han ikke nænner at skille sig af med. Desuden har Jørgen Lie en moderne kaproningskajak samt en turbåd til vinterbrug.

Jørgen Lies hustru Anni ror ikke selv, men har været en uvurderlig støtte gennem alle årene. Hun hepper stadig på sin mand, når han stiller op til konkurrence. Børnene Emma og Mikkel ror kajak, og Mikkel har været på landsholdet som junior.

- Kaproningen er desværre dalende. Frederikshavn Kajakklub har mange medlemmer, men de fleste foretrækker at ro havkajak, og det er jo noget helt andet. De unge talenter samles i dag i kraftcentre som for eksempel Silkeborg, hvor de har fine betingelser for at udvikle sig, men det betyder, at klubberne drænes for talenter, som nye kaproere kan se op til. Det, synes jeg, er en skam, og derfor prøver vi her i klubben at lave arrangementer, der måske kan tiltrække nye roere. Blandt andet har vi inviteret et hold MTB-ryttere med en tur på vandet. Måske er der nogle imellem, som får lyst til kajaksporten. Jeg vil gerne være med til at udvikle nye talenter, siger Jørgen Lie.