Hans skrev sin første artikel som 8-årig: Nu fylder han 70

VESTBJERG/FREDERIKSHAVN: Når Hans ser tilbage på næsten et halvt århundrede som journalist, er det ikke de store overskrifter eller de lange arbejdsdage, der fylder mest.

Det er menneskerne.

- Lokaljournalistik har altid været det, jeg brændte for. Det er så tæt på dem, det handler om, så der er virkelig noget på spil, siger Hans Sejlund.

4. juni fylder den nordjyske journalist 70 år, og selv om pensionstilværelsen for længst er berettiget, arbejder han stadig flere dage om ugen. 

Ikke fordi det er nødvendigt, men fordi nysgerrigheden stadig trækker.

- Jeg har ikke sat noget stop for det. Så længe jeg synes, det er sjovt, helbredet vil, og nogen har lyst til at betale for det, jeg kan, så fortsætter jeg gerne.

Den fødte journalist

Hans Sejlund er opvokset på en gård i den lille landsby Hollensted øst for Brønderslev. Og allerede i en tidlig alder stiftede han bekendtskab med det, der skulle vise sig at blive hans fremtidige karriere.

- Jeg udgav min første avis som 8-årig. Den kom i fire eksemplarer og havde tre abonnenter; min mor, min mormor og min moster. Den sidste var til løssalg, men jeg har den vistnok endnu, fortæller han med et smil.

- Den havde både nyheder og kryds og tværs.

Som 10-årig endte han foran kameraet i et DR-program på Voergaard Slot, hvor der skulle dystes mellem skoleklasser i både fysiske konkurrencer og quizzer. 

Værterne var Jørgen Clevin og Jens Okking, som Hans beskriver som datidens helt store stjerner på DR.

- Vi var jo børn fra landet. Vi var generte. Det der med at klappe, var vi ikke så gode til, men det skulle man jo, så vi måtte tage jubelscenerne om flere gange, fortæller Hans.

Til sidst måtte Okking lokke med, at han ville hoppe i voldgraven, hvis de gav den gas - og det virkede.

- Så måtte han jo hoppe i. Han var helt grøn af andemad, da han kom op igen. Det kom desværre ikke med i tv.

En dejlig tid

Som ung fik Hans sin studentereksamen fra Aalborg Katedralskole, hvorefter han tog på højskoleophold i Try ved Dronninglund, hvor han tog flere journalistiske kurser - som senere skulle føre ham til hans livslange virke.

Efter højskolen vendte Hans dog først tilbage til Hollensted for at arbejde på nabogården. Her mødte han også Asta, som senere blev hans kone. 

- Det var en dejlig tid, fortæller han.

Et halvt år senere kom han ind på journalisthøjskolen i Aarhus og flyttede ind på et loftsværelse over en restaurant i Skolegade.

Alt imens han og Asta pendlede mellem landsdelene.

- Vi købte rigtig mange 10-turskort fra DSB i den periode, siger han med et grin.

Et helt nyt område 

I forbindelse med studiet fik Hans praktikplads på Fyens Tidende i Svendborg.

- Der var stor mangel på praktikpladser dengang, så jeg var glad for at få den.

Det lykkedes også Asta at få job som sygehjælper i Svendborg, hvor hun til og med fik tilbud om en tjenestebolig, hvor de kunne flytte ind sammen. 

- Det var en "stor", fin etværelses lejlighed. 30 kvadratmeter - men det var fint nok til os, fortæller Hans.

Som praktikant på Fyens Tidende fandt Hans sin helt store drivkraft: lokaljournalistikken. Og hvis man tænker, at den slags er den kedelige form for journalistik - så tager man grueligt fejl.

En af hans første opgaver var et interview med Mogens Amdi Petersen - grundlæggeren af skolesamarbejdet Tvind.

- Allerede dengang var han meget kontroversiel. Han ville ikke fortælle mig, hvor han var, så jeg skulle mødes med en mand nede på havnen i Svendborg, som førte mig op på et gammelt skib og ned under dækket. Og der sad han så.

- Jeg måtte love højt og helligt, at jeg aldrig ville fortælle om placeringen for vores møde.

Den rigtige side af Limfjorden

Undervejs i sin praktik fik Hans lært det meste af landsdelen at kende, inden han igen skulle tilbage til Aarhus og færdiggøre studiet. Men den endelige plan forblev den samme:

- Jeg skulle tilbage til den rigtige side af Limfjorden. Så da mine bedsteforældre gav os mulighed for at købe deres hus i Bangsbo, var der ikke meget at rafle om.

1. juli 1980 fik han job på Vendsyssels Tidende i Hjørring som sportsjournalist for en kort periode, hvorefter han som freelancer skrev historier om biler, motorcykler og motorsport.

- Bonnier var glade for det, jeg leverede og ville gerne have mig til København. Men det havde jeg jo ikke lyst til.

I stedet brugte han de næste syv år i forskellige lokale stillinger hos henholdsvis Vendsyssels Tidende og Aalborg Stiftstidende, hvor han blandt andet dækkede sagen med Pedal-Ove på tæt hold. 

Kærlighed til biler - og Frederikshavn

Men med tiden begyndte Hans at savne friheden og bilerne og blev freelancer igen.

De næste mange år arbejdede han med alt fra byguider og bøger til hjemmesider og årbøger.

- Jeg prøvekørte også biler til Bonniers månedsbrev. Så der kom til at holde mange nye biler i indkørslen gennem tiden, siger Hans med et smil.

Han og Asta blev boende i huset i Bangsbo i syv år, hvorefter de flyttede til Gærum. Her boede de i hele 37 år, mens tre fælles børn kom til undervejs - helt indtil 2023, hvor de valgte at flytte til Vestbjerg for at komme tættere på familien og storbyen. 

Men kærligheden til Frederikshavn og omegn er ikke blevet mindre af den grund. Siden 2022 har han været freelance som lokalreporter hos Frederikshavn LigeHer.nu.

- Jeg er stadig i Frederikshavn et par gange om ugen. Jeg synes, det er en frisk og usentimental by. Den får nogle tæsk engang imellem, men den rejser sig altid igen. Det kan jeg godt lide. 

Og selvom Hans i morgen 4. juni runder de 70, som skal fejres med italiensk mad på Sulsted Kro med den nærmeste familie - så har han ingen planer om, at lægge notesblokken fra sig lige foreløbig.

- Jeg kan stadig godt lide at komme ud og snakke med mennesker. Alle mennesker er jo interessante, når først man får lirket historien op.