John Christensen bliver ny Rotary-guvernør
Mennesker

Frederikshavner bliver den nye Rotary-guvernør

10. november 2021 kl. 07:00

Inden sommeren for alvor får tag i os næste år indsættes for fjerde gang i Rotary-distriktets 50-årige historie en frederikshavner i guvernørsædet .

Det er John Christensen.

Han trådte allerede i juli ind i landsledelsen som det, der kaldes elect og er dermed i en slags mesterlære i at være guvernør netop nu.

Samtidigt er han og den gruppe, der står bag ham, i fuld gang med at sætte rammerne for det guvernør-år, der er i vente.

John Christensen blev anbefalet som guvernør af de tre Rotaryklubber i Frederikshavn og det er gode kolleger fra disse klubber, der står klar til at hjælpe den kommende guvernør i forhold til de mange aktiviteter, der skal sættes på skaft og gerne med Frederikshavn, som omdrejningspunkt.

- Det er klart at vi afsøger muligheden for at bruge de formidable rammer, vi har her, til at gennemføre de aktiviteter, der ligger i det faste årshjul, siger John Christensen.

Allerede i denne uge går det løs med et arrangement, der kaldes Prepets. Det er en slags præsidentskole, som alle klubbernes kommende præsidenter skal igennem for at være klædt på til de udfordringer ledelsen af en klub naturligt giver.

- Vores distrikt er ganske stort og derfor har vi valgt at holde denne skoling to steder i distriktet. Vi er klar i Frederikshavn og i Randers og vi regner med, at op mod 100 rotaryanere vil deltage begge steder, siger John Christensen.

Det nordjyske distrikt strækker sig ned over Djursland, op over Viborg og Skive - og så er færøerne også med.

Det er medlemsmæssigt det største distrikt med over 2000 medlemmer.

John Christensen er allerede spændt hårdt for med de mange opgaver, der lander hos en elect.

- I landsledelsen mødes vi ti gange årligt - naturligvis ind i mellem via teams, men så er der en række underudvalg, som jeg også har sæde i og som har sine egne møder. Så tiden går fint, siger den kommende guvernør.

Han indsættes som guvernør 22. juni 2022 med kædeoverrækkelse ved Krudttårnet og på Knivholt.

Andre læser også

Black Week i Nordjylland

Sammen med virksomheder i dit område, sætter vi i denne uge fokus på alle de gode tilbud alle de lokale butikker tilbyder.

Bliv inspireret her på LigeHer.nu eller gå på jagt i ugeavisen.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu