Billede beskrivelse

En lille pins kan gøre en stor forskel

14. juli 2022 kl. 08.10

Forleden donerede Civitan i Danmark 10.000 kroner til børnegruppen på Hospice Vendsyssel i Frederikshavn. Det oplyser Civitan Danmark til avisen. Pengene skal gøre gavn i gruppen af pårørende børn, der netop er en gruppe, der også bliver meget påvirket, når et nært familiemedlem bliver indlagt på Hospice.

Donationen blev vel modtaget af hospicechef, Winnie Poulsen, og souschef, Anni Hansen. Børnegruppen kan nu begynde at se nærmere på ønskelisten, så donationen skal nok ”få ben at gå på”.

Beløbet er indsamlet ved salg af Civitan Hjerte-Pins af de to Civitan klubber i Danmark; Civitan Sæby og Civitan Skagen.

Billede beskrivelse

Civitan i Danmark støtter i lokalområdet/regionen herunder med at hjælpe mennesker, der har det svært og støtte der, hvor samfundets indsats ikke rækker.

I Civitan klubberne afholdes der normalt møder hver anden uge, hvor medlemmerne samles med forskellige baggrund og erfaringer for at give den enkelte nye impulser og skabe forståelse for andres handlinger, meninger og interesser og planlægge kommende aktiviteter og uddeling af donationer efter ansøgning.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste