- Når jeg er ude med Dancenter kasketten på, har jeg også mange visitkort fra netværkets medlemmer med, fortæller Klaus Hjulmand. Foto: Peter Jørgensen
Mennesker

Ejerrådgiver: - Et solidt netværk betyder alt

17. januar 2022 kl. 00:00
- Når jeg er ude med Dancenter kasketten på, har jeg også mange visitkort fra netværkets medlemmer med, fortæller Klaus Hjulmand. Foto: Peter Jørgensen
Klaus Hjulmand der er ejerrådgiver hos DanCenter, fortæller om betydningen af at have et solidt netværk. Foto: Peter Jørgensen
75 procent af Klaus Hjulmands job består i, at rådgive husejerne med forbedringer for at optimere udlejningen, af deres huse. Foto: Peter Jørgensen

Vi lever i en verden, hvor værdien og omfanget af virksomhedernes netværk får større og større betydning, og netværksmødet er blevet ugens vigtigste møde for mange erhvervsdrivende.

Klaus Hjulmand, der er ejerrådgiver hos DanCenter, sætter pris på at have et solidt netværk.

75 procent af Klaus Hjulmands job består i at rådgive husejerne med forbedringer for at optimere udlejningen af deres huse. De resterende 25 procent går med at finde nye huse og sørge for at have så mange gode og forskellige huse til udlejning. Derfor betyder et solidt netværk alt, siger Klaus Hjulmand der hylder netværkstanken.

- Det er vigtig for mig, at være medlem af et netværk som jeg kan lægge navn til og kan identificere mig med. Det kan jeg med Kattegat Erhvervsnetværk, der er ejet af medlemmerne, det vil sige der ikke sidder nogle bagved der prøver at tjene penge på det, forklarer Klaus Hjulmand.

- Det er et fællesskab, hvor vi skal hjælpe hinanden til en bedre forretning.

15 ansatte

DanCenter er en af de største formidlere af ferieboliger i Danmark, med lokale kontorer i Ålbæk, Sæby og på Læsø, som geografisk dækker et område fra Læsø i øst, og et område fra Lyngså i syd over Skagen til Kjul i vest, hvor der i øjeblikket rådes over 430 huse, som der er rigtig stor efterspørgsel på.

Der er normalt mange danske familier, men efterspørgslen på feriehuse er blevet større, nu hvor flere danskere har opdaget, at man godt kan holde ferie i Danmark.

Det giver mange jobs i lokalområdet området. Når der er turister i husene er der også gang i forretningerne og arbejde til håndværkerne, der vedligeholder husene.

- Vi er 15 helårsansatte og i højsæsonen hvor der skal bruges ekstra servicepersonale, er vi oppe på 80 medarbejdere i alt, fortæller Klaus Hjulmand.

Vidensdeling er vigtig

Det handler ikke så meget om at sælge direkte til hinanden, men om vidensdeling og om at være hinandens ambassadører, hvor jeg måske har 200 kontakter som jeg kan tilbyde netværket, fortæller ejerrådgiveren, der har været med i flere forskellige netværk og har meget tidligt fundet ud af, at det er nemmere at sælge gennem et godt netværk.

Kattegat Erhvervsnetværk er et godt alternativ til ”kold kanvas”, som er en salgsmetode, hvor man kontakter eller møder op hos potentielle kunder for at sælge eller booke et møde uden forudgående aftale. Gennem netværket kan der allerede være etableret en relation, når man tager kontakt til nye potentielle kunder.

- Når jeg er ude med Dancenter-kasketten på, har jeg også mange visitkort fra netværkets medlemmer med, forstået på den måde, at når en af mine 430 sommerhusejere spørger mig til råds om et problem, kan jeg henvise til en medlem i netværket, der er ekspert på området. Det handler i høj grad om tillid, så hvis jeg anbefaler et medlem af netværket, er det fordi jeg tror på, at de kan levere varen, ellers risikerer man at miste tilliden til hinanden. Det tager lidt tid at komme ind og vise sit værd, fortæller Klaus Hjulmand, der har været med til alle møder i Kattegat Erhvervsnetværk.

Vigtigste møde

Møderne i Kattegat Erhvervsnetværk afholdes hver torsdag og varer to timer. Med de nuværende 35 medlemmer får man en stor berøringsflade med viden, erfaring og kompetencer på mange områder og tager man medlemmernes netværk med, rammer man ret bredt i hele kommunen.

- For mig er netværksmødet med 35 medlemmer det vigtigste salgsmøde i ugen, fortæller Klaus Hjulmand og tilføjer.

- Min erfaring er, at jo mere man giver til netværket, des mere får man tilbage.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu