Henrik Gjøde Nielsen, direktør på Nordjyllands Kystmuseum ville først lukke de lokalhistoriske arkiver, men så fik han en ny forhandling med kommunen om besparelserne. <i>Arkivfoto: Kim Dahl Hansen</i>
Mennesker

Der er penge til at tre lokalhistoriske arkiver alligevel overlever

De lokalhistoriske arkiver forbliver i Skagen, Sæby og Frederikshavn

22. september 2022 kl. 15:12

FREDERIKSHAVN: Det bliver også fremover muligt for borgerne at besøge til tre lokalhistoriske arkiver i Tinghuset i Skagen, Clasens gård i Sæby og på Bangsbo i Frederikshavn. De tre arkiver var ellers lukningstruede i forbindelse med, at kystmuseet stod til at skulle finde en million kroner i besparelser.

Det oplyser direktør på Nordjyllands Kystmuseum Henrik Gjøde Nielsen i en pressemeddelelse. 

- I forbindelse med gennemførelsen af Frederikshavns Kommunes reduktion af kommunens tilskud til Nordjyllands Kystmuseum, har det i samarbejde med forvaltningen ved kommunen vist sig, at reduktionen gennemføres på en måde, der giver et vist økonomisk frirum, forklarer Henrik Gjøde Nielsen.

Han fortsætter: - Dette frirum udnyttes nu af museet til at tage de lokalhistoriske arkiver i Tinghuset i Skagen, på Bangsbo i Frederikshavn og i Clasens Gård i Sæby ud af spareplanen, dog således, at en fuldtids arkivarstilling ved arkivet på Bangsbo reduceres til en deltidsstilling. Derved bevares borgernes adgang til arkivalierne på de tre lokationer i Skagen, på Bangsbo og i Sæby.

Tinghuset i Skagen skal ikke afhændes men fortsætter som lokalhistorisk arkiv. <i>Foto: Nordjyllands Kystmuseum.</i>

Direktøren siger, at museet naturligvis er  opmærksom på den debat, som beslutningen i konsekvens af besparelserne medførte. Det skal i den sammenhæng understreges, at Nordjyllands Kystmuseum er et af de efterhånden få museer i Danmark, der har opretholdt arkivdriften. Ved adskillige museer har man i de forløbne år udskilt arkiver, men ved Kystmuseet har vi holdt fast på dem, og der er en stor glæde at konstatere, at vi fortsat kan gøre det i kraft af den måde, hvorpå den kommunale budgetreduktion gennemføres.

- Tilbage står fortsat de resterende dele af den tidligere udmeldte spareplan. Der skal stadig findes godt 650.000 kr. i driften, oplyser direktør og forskningschef Henrik Gjøde Nielsen, Nordjyllands Kystmuseum.

Se også
Museum rammes hårdt af sparekrav - fyrer medarbejdere og lukker to arkiver
Annonceret indhold

Nyeste