Danmarks stærkeste øl er nu brygget i Frederikshavn

04. september 2020 kl. 16.43

Frederikshavn Bryghus er nu ude med en øl på 19 %, som dermed er Danmarks stærkeste bryggede øl.

- Det er intet mindre end en sensation i den danske øl-verden, at vi med det dette bryg nåede et godt stykke over 18 %, som er dokumenteret af et tysk laboratorium, det er derfor Danmarks stærkeste bryggede øl, forklarer Lars Trie, foran beholderen med 2300 liter af det nye bryg.

Indtil videre har Mikkeller haft Danmarks rekorden i % i bryggede øl, denne øl han bryggede med dokumenteret 17,6 %.

Tom Schafferhans der startede i januar 2019 som brygmester på Frederikshavn Bryghus, har en bryggeruddannelse med sig fra Berlin, hvor der kun brygges med vand, malt, humle og gær, har i nogle måneder eksperimenteret med, at lave en gær der kan fremstille Danmarks stærkeste gærede øl.

- Målet var ikke kun at få en stærk øl på 20%, men en stærk øl som også smager godt, fortæller Lars Trie.

- Vi ville prøve, hvor langt man kan presse alkoholprocenten op, uden at det gik ud over smagen. I februar 2020 fik Vi lavet 50 liter i vores ”forsøgsanlæg”, som ”kun” nåede op på 17,3 %, det var derfor ikke Danmarks stærkeste.

Med det nye bryg og ”Keine Hexerei” kom vi et godt stykke over 18%, som er dokumenteret af et tysk laboratorium, og som derfor nu kan betegnes som Danmarks stærkeste bryggede øl, forklarer Lars Trie.

Etiketten som er forsynet med et portræt af brygmester Tom Schafferhans er blevet godkendt af ”dansk retur system” og er på vej i trykken, så Danmarks stærkeste øl forventes at være klar på flasker den 19. september og bliver solgt under navnet er Keine Hexerei. Udsalgsprisen bliver på 129 kr. for en flaske med en halv liter, som svarer til 6 genstande.

Øllet bliver endvidere præsenteret ved den virtuelle øl smagning der afholdes på Frederikshavn Bryghus den 12. september.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste