Billede beskrivelse

Cykelklub holder generalforsamling

17. november 2019 kl. 08.25

Vejen er banet for, at Sæby Motions Cykel Clubs 108 medlemmer til den ordinære generalforsamling kan få ny viden om træning og få indflydelse på, hvordan holdene til den kommende sæson skal sammensættes.

Fysioterapeut og cykelrytter Anders Lind kommer og fortæller om, hvordan man med fordel kan styrketræne og holde formen vedlige hen over vinteren.

Herefter vil der være gruppearbejde, hvor medlemmerne skal komme med deres bud på, hvordan man kan gøre træningen på såvel racer som mountainbike bedre og mere interessant til den kommende sæson.

Foredraget og generalforsamlingen er planlagt til onsdag den 20. november kl. 19.00 i Sæby Spektrum. Valg til bestyrelsen er Michael Nielsen og Niels Egholm, der begge er villige til genvalg. Herudover skal der vælges holdkaptajner, aktivitetsudvalg og kommunikations/presse ansvarlig.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste