Billede beskrivelse

Conny er en skattet medarbejder: Nu holder hun jubilæum

23. april 2026 kl. 19.02

BRØNDEN: Medarbejderrepræsentant og leder af bo-delen, Conny Løweneck fra Brønden kan den 21. maj fejre sit 25-års jubilæum på Nr. Vesterskov, samme dag som institutionen har 30 år-års jubilæum.

Hun har været med næsten hele vejen, og ifølge forstander Karen Gadensgaard er hun en helt særlig del af stedets DNA.

- Conny er en af dem, der aldrig rigtig holder fri, siger forstanderen og fortsætter.
- Hun er der for de unge, også når det ikke står i vagtplanen.

- Conny har en helt særlig evne til at skabe relationer, som gør, at de

Billede beskrivelse

unge føler sig set og taget alvorligt, understreger Karen Gadensgaard.

Det er relationer, der rækker langt ud over tiden på stedet.

Tidligere unge vender tilbage og fortæller, at Conny var den person, de havde brug for at møde, da livet var allermest svært.

Én, der står fast. Én, der bliver ved!

Conny Løweneck har i alle årene været med til at ændre retningen for mange unge mennesker.

Conny selv gør ikke meget væsen af sig, men at hun har stor betydning kan mærkes i det daglige og i den tillid hun udviser de unge, som begynder at tro på sig selv.

Nr. Vesterskov har ikke været det samme uden Conny Løwenecks indsats. Hun har formået at udvikle stedet og sig selv med de unge der bor her, hvor fællesskabet stadig er det bærende. Her, hvor naturen er en del af løsningen, og hvor mennesker bliver mødt som mennesker! Det lyder enkelt - Det er det ikke altid, siger Karen Gadensgaard.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste