Billede beskrivelse

Blev jyske mestre: Flot succes til FG90-gymnaster

05. april 2022 kl. 15.38

Søndag 3. april havde Frederikshavn Gymnastikforening af 1990 gymnaster med til de jyske mesterskaber, som foregik i Hjerting ved Esbjerg.

Og det blev en succesfuld tur.

Liva Leona Leonhardsen og Natacha Frølund Birkegaard deltog nemlig i to forskellige discipliner: Rekrut duo-gruppe og individuel pre-junior.

Billede beskrivelse

Pigerne stillede op med en tøndebåndsserie i duo-gruppen, og gjorde det så godt, at de blev Jyske Mestre.

Deres deltagelse i individuel blev belønnet med sølv til Natacha og bronche til Liva.

Liva og Natacha dyrker Rytmisk Sportsgymnastik i FG90. De startede i sæsonen 19/20, men har aldrig været hverken til opvisning eller konkurrence før nu grundet coronaen.

Pigerne trænes til daglig af hjælpetræner Lærke Kjelgaard Gustafson og Helena Rusbjerg samt træner Hanne Enevoldsen og Helle Rusbjerg.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste