Blackhawks er på sommertur til fire byer i kommunen
I forbindelse med Frederikshavn Kommunes sommeraktiviteter for børn og unge, er Frederikshavn Blackhawks i gang med en række af pop-up floorball i sommerferieperioden.
Set-uppet er to mini-floorballbaner og en crossfit bane med alt hvad det indebærer. Desværre nåede det nyindkøbte gulv til udendørs brug ikke frem til premieren, men forventes at være klar til næste aktivitet.
Blackhawks ungdomsformand Líne Thomsen var tilfreds med den første pop-up-floorball, som fandt sted i Rådhusparken forleden.
- Det forløb rigtig fint. Vi skulle lige finde ud af hvordan det skulle håndteres rigtigt, og der var rigtig god tilslutning over de tre timer arrangementet varer. Der var sågar deltagere helt fra Køge på banen.
- Vi glæder os til at komme rundt i kommunen i de kommende uger og håber på god opbakning rundt omkring.
- Det skal også nævnes, at det er frivillige fra Blackhawks, der styrer afviklingen, både ledere og spillere fra klubben er på banen som hjælpere.
Floorballklubben besøger en række byer i Frederikshavn Kommune i den kommende tid.
Lørdag d. 25. juli kl. 10-13 i Skagen ved Kappelborg
Mandag d. 28. juli kl. 10-13 i Skagen ved Kappelborg
Fredag d. 31. juli kl. 13-16 i Frederikshavn ved P. Dreslersvej
Lørdag d. 1. august kl. 10-13 i Frederikshavn Centrum
Søndag d. 2. august kl. 10-13 i Aalbæk ved Spar-købmanden
Tirsdag d. 4. august kl. 18-21 i Skagen ved Kappelborg
Onsdag d. 5. august kl. 18-21 i Østervraa ved Idrætshallen
Torsdag d. 6. august kl. 10-13 i Frederikshavn i Hånbæk
Lørdag d. 8. august kl. 10-13 i Frederikshavn Centrum.