Billede beskrivelse

Skagen Ostehus i udvikling trods corona

01. marts 2022 kl. 12.15
Opdateret 02. marts 2022 kl. 09.29

SKAGEN: I dag - 1. marts - er det to år siden, at Henrik Svanhede overtog Skagen Ostehus på Havnevej..

- Det har været to meget begivenhedsrige år, hvor vi kort efter åbningen blev ramt af restriktioner i forbindelse med Corona. Det kom vi igennem takket være stor opbakning og tålmodighed fra alle – ikke mindst personalet og vore dejlige kunder, fortæller Henrik Svanhede.

Han har videreudviklet det også tidligere meget roste Skagen Ostehus til i dag at være en flot og moderne ostebutik udvalgt til at forhandle Arla Unika Oste og med et stort udvalg af andre unikke oste fra de store ostelande i Europa.

Dertil kommer et stort sortiment af de meget populære oste fra Thise Mejeri samt nordjyske håndværksoste fra blandt andre Ingstrup Mejeri og Asaa Mejeri.

- Vi prøver hele tiden nyt, udvikler løbende butikken og øger sortimentet med det bedste indenfor oste, charcuteri, fantastiske vine fra Frankrig og Italien og forskelligt tilbehør.

- Take Away er også blevet meget populært, og det er både sandwich, oste- og charcuteribakker samt forskellige anretninger til hverdag og fest. Vi anvender altid kun de bedste og mest friske varer til glæde for kunderne, siger Henrik Svanhede.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste