Restaurantchef Søren Egholm serverer også mad fra menukortet, hvis onsdagens ret ikke falder i kundens smag.
Mad & Drikke

Restaurant laver nyt koncept: Nyd et lækkert måltid med skøn udsigt

28. september 2022 kl. 11:30

Som noget nyt inviterer og byder Bistro V Sæby til hyggelige bistroaftener på havnen, hvor et lækkert måltid mad til billige penge kan nydes med udsigt til både havnen, åen og havet.

Fællesskab om lokal hygge

- Ideen er at samle lokale til en hyggeligt uformel aften med god mad og drikke, forklarer Søren Egholm, som er restaurantchef på Bistro V i Sæby.

Er man til en lille skarp, så kan Bistro V's mange varianter af en Vendia bjesk være en mulighed.

- Hver onsdag henover efteråret serverer vi godt måltid mad i form af en bistroklassiker, der tilberedes af sæsonens råvarer, forklarer Søren Egholm og uddyber: 

- Retten kan suppleres med søde sager og lige nøjagtig, hvad man ønsker at drikke til. Og det gælder, om man spiser i restauranten eller tager det med hjem og nyder.

Spise her eller ta' med hjem

I køkkenet er der travlt, og kokkeelev Emilie Møller Olesen har travlt med både at pakke bakker med dagens ret, som er bestilt som take away, og lave retter fra menukortet.

Emilie Møller Olesen, som er kokkeelev hos Bistro V, stod klar med mange portioner af kalvesauté marengo, som også kunne købes som take away.

- I dag er dagens bistroret kalvesauté marengo, som er braiseret kalv i tomatiseret kalvesauce med grøntsager, kartoffelpuré og dertil en sprød kålsalat, forklarer Emilie Møller Olesen og fortæller videre: 

- Henover de kommende onsdage lyder menuen på blandt andet kotelet med champignon a la crème, boeuf stroganoff, hvidfisk bonne femme og boeuf bourguignon. Men man kan naturligvis altid vælge fra vores menukort også.

Så tage en smut ned på Bistro V Sæby, hvor Søren, Emilie og alt det andet personale står klar til at byde dig velkommen til et lækkert måltid mad til en god pris, hvor alle kan være med. Og om du spiser der eller tager måltidet med hjem, er helt op til dig.

Dagens dessert. Brownie med syltede bær, marengs og karamel.
Annonceret indhold

Nyeste