Spisestedet Didas i Frederikshavn er gået konkurs. Foto: Pernille Thygesen
Mad og drikke

Restaurant i Frederikshavn er gået konkurs

Det italienske spisested lukkede i maj

10. juni 2022 kl. 13:32

FREDERIKSHAVN: Skifteretten i Hjørring har netop taget selskabet Didas Café ApS i Frederikshavn under konkursbehandling.

Selskabsnavnet dækker over spisestedet "Didas", der blandt andet har serveret italiensk-inspirerede retter med fokus på blandt andet pizza og pasta.

Ejeren af Didas ønsker ikke at udtale sig til Nordjyske. Han oplyser dog, at den nu lukkede restaurant har været åbent frem til og med maj. Men nu er det altså slut.

Ejeren har i næsten ti år drevet restauranten, der ligger på adressen Havnegade 11 i Frederikshavn.

Selve konkursbehandlingen foretages af en kurator. Men kuratoren har endnu ikke haft mulighed for at se nærmere på sagen - og derfor er det også uklart, hvor stor gæld der er i virksomheden.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu