Billede beskrivelse

Landsbyen har fået sit eget kebab house

10. juni 2024 kl. 17.00

FREDERIKSHAVN: Den lille landsby Gærum vest for Frederikshavn kan nu føje en fastfood-restaurant til listen af erhvervsvirksomheder. 

Det er Comert Ayhan Akin, der har åbnet Gærum Kebab House på Brønderslevvej i den bygning, der for mange år siden rummede byens bageri.

Comert Ayhan Akin kommer oprindeligt fra Tyrkiet, men har boet med sin familie i Danmark de seneste 14 år, hvor han har drevet restauranter i Rødby på Lolland og senest i Ulsted. 

Familien trives i Danmark, og Comert Ayhan Akin elsker at lave mad. Det kan imidlertid være svært at skaffe personale til en restaurant, og derfor har han nu valgt at etablere et lille sted, hvor han selv kan stå for det hele.

Efter et par uger med sit Kebab House oplever Comert Ayhan Akin, at gærumboerne har taget den ny mulighed til sig, lige som der er et godt salg af take away til folk, der kører hjem fra arbejde i Frederikshavn.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste