Birthe Sommer har solgt chokolade, kaffe og is hos Frellsen i 24 år. Foto: Hans Sejlund
Mad & Drikke

Frellsen Chokolade fejrer 125 år

02. september 2022 kl. 06:00

Frellsen Chokolade i gågaden er en butik, de fleste frederikshavnere kender og besøger, når der er brug for en gave, et par flødeboller til aftenkaffen, eller når man bare vil forkæle sig selv. De fleste kender også Birthe sommer, for hun har stået bag disken i 24 år. Butikken har været i de samme lokaler siden 1960.

Chokolade-håndværket er kernen i Frellsen sammen med god kaffe og is. Sådan har det været siden starten. Det ændrer sig ikke meget gennem tiden, og det kan kunderne faktisk godt lide. Man ved, hvad man kan få hos Frellsen, og man ved, at kvaliteten altid er i top.

Birthe Sommer fortæller, at butikken har stor glæde af de caféborde, der de senere år har sneget sig ind i butikken og på fortovet udenfor. Her kan kunderne nyde en kop god Frellsen-kaffe, hvor der altid serveres en gratis flødebolle til.

Netop flødebollerne er et hit hos Frellsen. De findes i mange varianter, og du kan få dem med hjem i en æske eller i en flot gaveindpakning.

Frellsen markerer sit 125-års jubilæum i alle butikker landet over, og torsdag 8. september er alle medarbejdere inviteret til stor fest i Roskilde. Det glæder Birthe Sommer sig meget til.

Annonceret indhold

Nyeste