Billede beskrivelse

Flyvende fra start: Bistro V åbnet på havnen i Sæby

Super modtagelse i Sæby, siger indehaver Kristian Rise

17. maj 2021 kl. 10.10
Opdateret 18. maj 2021 kl. 08.41

Onsdag 12. maj kunne Bistro V endelig slå dørene op på Havnen 2 i Sæby.

Billede beskrivelse

Restauranten har inden åbningen fået den helt store renovering, hvor vægge, lofter, bar og gulve var blevet shinet op til den store guldmedalje, så selve restauranten fremstår lys og indbydende.

Billede beskrivelse

Udenfor har også gårdhaven fået et løft med nye fliser, borde, stole og planter. Og foran selve restauranten er der nu afskærmet med grønne bambusplanter, så man kan sidde lidt afskærmet og stadig helt tæt på havnens liv, hvis vejret er til at sidde ude, når man besøger Bistro V Sæby.

Fantastisk modtagelse

- Der har været en fantastisk opbakning med mange glade gæster, fortæller Kristian Rise, som er direktør for Bistro V og Bryghuset Vendia.

Billede beskrivelse

- Vi er blevet taget rigtigt godt imod og der har været mange forbi, for at byde os velkommen til vores nye lokation her på havnen i Sæby.

Inde i Bistro V møder vi Mette Sørensen, som var inviteret med ud og spise af kæresten Henrik Christiansen, som også havde og døtrene Laura og Frida med.

- Jeg fik muslinger og de andre tre fik stjerneskud og tatar. Det var alt sammen virkeligt lækkert. Så vi er alle enige om, at det bestemt ikke er sidste gang, vi besøger Bistro V, fortæller Mette Sørensen.

Billede beskrivelse

Også take-away

- Det er ikke kun restauranten, som har været flittigt besøgt, fortæller Kristan Rise videre.

- Også i vores take-away har der været stor interesse for. Oveni har vi også allerede fået nogle selskaber ind og nogle arrangementer ud af huset i ordrebogen. Så vi er både meget tilfredse, beæret og taknemmelige for den store opbakning byen har vist os.

Billede beskrivelse

- Det er gået godt med opstarten. Men vi har været lidt udfordret med ventetid, da køkken og restaurant selvfølgelig lige skal køres ind i daglige rytmer og rutiner, uddyber Kristian Rise.

Billede beskrivelse

- Vi arbejder hårdt for at rette de fejl og udfordringer, som måtte opstå og forbedre dem løbende, så vi kan give vores gæster den bedste oplevelse i takt med, at personalet også lige skal lære forretningen og rutinerne at kende.

Billede beskrivelse

- Men vi føler os klar og håber på et godt samarbejde med både lokale, turister og erhverv, understreger Kristian Rise.

Billede beskrivelse

Og så er der jo bare tilbage, at få bestilt et bord, så du kan komme ned og smage på nogle af de mange lækkerier, som Bistro V Sæby kan tilbyde.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste