
Bryghus laver ny øl til gutterne i maskinrummet
SKAGEN: Skagen Bryghus har lavet en ny øl i samarbejde med det lokale motormuseum, "Maskinrummet".
Maskinrummet har en lille café, hvor man kan nyde en øl eller sodavand, når man er på rundtur i museet - og i den forbindelse tænkte man på Skagen Bryghus, at det måske kunne være en idé at brygge en ny øl til Maskinrummet. Og da forslaget blev modtaget positivt på motormuseet, så blev tank til handling.
Efterfølgende er der sat gang i produktionen, og Maskinrummet fik den første øl-leverance i ugen op mod påske, og øllen blev blev selvfølgelig i den anledning både prøvesmagt og godkendt.
Øllen er en fyldig pilsner, som passer meget fint til at nyde i solen, til en god sildemad - eller eventuelt ledsaget af en fiskefrikadelle og en snaps.