Billede beskrivelse

Agata har haft rygende travlt i højsæsonen

21. august 2024 kl. 19.00

FREDERIKSHAVN: Café Empire i Frederikshavn har oplevet en ekstraordinær travlhed denne sommer, særligt i uge 28, 29 og 30, hvor både lokale og turister har strømmet til stedet.

Caféen adskiller sig fra andre byer, ved at tilbyde både mange udendørs og indendørs pladser. Det har været en stor fordel, især på de dage, hvor vejret har budt på regn. 

- Vejret bremser ikke vores kundeflow, siger daglig leder Agata Kolesinska-Adamczak, Café Empire. 

- Under markiserne kan gæsterne nyde deres måltider udenfor, uanset om det regner.

Billede beskrivelse

Storby-vibe

En af de største nyheder denne sommer har været introduktionen af nye møbler, som har modtaget overvældende positiv feedback. 

Møblerne har bidraget til at skabe den ønskede storby vibe og en autentisk caféstemning, som gæsterne sætter pris på.

Empire har også introduceret en ny kaffemaskine fra det anerkendte mærke Faema, der leverer Illy kaffe af højeste kvalitet. 

- Vi vil sikre, at kunderne altid oplever den samme kvalitet, uanset hvem der serverer kaffen, forklarer Agata Kolesinska-Adamczak.

Billede beskrivelse

Travlhed giver mere

Kaffen er blevet en stor trend over alt, især iskaffe og frappé, som er særligt populære i sommermånederne, hvilket man også kan finde hos Café Empire.

Udover kaffe, er deres surdejsbrød og frisklavede sandwiches meget populære blandt gæsterne.

- Jeg tror, at generel travlhed i huset, tiltrækker mere travlhed, udtaler Agata Kolesinska-Adamczak.

Café Empire ligger lige ved siden af Restaurant Empire. I samme hus har de også Best Western Hotel Herman Bang.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste