Webshop har tre års fødselsdag
Der er tre års fødselsdag i webshoppen Nygaardliving på lørdag den 4. november kl. 10-15, og det foregår i showroomet på Grønlandsvej 22D i Frederikshavn.
- Og det skal naturligvis fejres, så vi har en masse gode tilbud på dagen, fortæller Rikke Johansen, der ejer webshoppen.
- Vi har således 25 procent rabat i showroomet og 50 procent rabat på udvalgte styles. Desuden har jeg udsalgsvarer, hvor man kan købe tre for prisen på to.
- Så tag den veninde, nabo, mor eller svigermor med til showroomet og gør en god handel. Vi serverer denne dag kagemand og har kaffe på kanden, lover Rikke Johansen.