Waterline med rendyrket rock

28. oktober 2017 kl. 08.00

Waterline, Arena Nords rockfestival, der havde premiere i februar i år, fortsætter i 2018. Den 17. marts.

Arrangørerne har lyttet til publikums reaktioner og konklusionen er klar: Waterline skal være en rendyrket rockoplevelse, og Arenaen er nu klar med et stærkt rock lineup, som vil både overraske og sørge for en fantastisk festival.

- Det er blandt andet noget af det, som Waterline gerne vil - at overraske med nye og mindre navne, der er booket for at skabe en fest. Sidste år var de de semi-lokale SuperScum fra Aalborg, der tog publikum med storm ved festivalens første koncert klokken 17.00 - det er jo i sig selv en bedrift, at banke en stemning op fra 0. Men det gjorde bandet - og publikum kunne mærke det, udtaler Jens Ole Amstrup, talsmand Waterline og leder af regionalt spillested Det Musiske Hus.

Der lover, at Arena Nord lægger sig i selen for at tage godt imod alle med hyggelige områder med bar, café og spisning - og vip-billetten med full service hele dagen.

De første tre navne på plakaten bliver: Leoniden (Tyskland), Saveus og Kellermensch.

På weekendens Ink&Brew i Arena Nord kan man se de to næste bands, hvis man besøger RockBar i INK hallen.

Og den 18. november afsløres det sidste navn på plakaten.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste