Mikkel Stig, Tetiana Dymchenko og hendes søn samt Susanne Nielsen, HR-chef i Scandic Pelagic. Privatfoto
Livet her

Virksomheder i Skagen støtter ukrainere

En barnestol til en cykel blev modtaget med stor glæde

21. juni 2022 kl. 13:49

SKAGEN: Bestyrelserne i FF Skagen og Scandic Pelagic har besluttet at donere 100.000 kroner til at støtte ukrainske borgere i Skagen og Aalbæk. Og virksomhederne har nu modtaget og godkendt den første ansøgning.

Den første donation er en barnestol til Tetiana Dymchenko, så hun i fremtiden kan komme omkring i byen - og ikke mindst transportere hendes barn til og fra institution, når jobbet kalder.

- Jeg er så glad for cykelstolen til min søn, den vil hjælpe mig meget i hverdagen, siger Tetiana Dymchenko.

FF Skagen og Scandic Pelagics donation er givet i samarbejde med Mikkel Stig fra Bikes4sale.

- Vi vil i det omfang, det er muligt, bakke op om vores lokale forretninger og butikker, når vi støtter en ansøgning, og samarbejdet med Bikes4sale er et rigtig godt eksempel herpå, siger Susanne Nielsen, HR-chef i Scandic Pelagic.

FF Skagen og Scandic Pelagics donationsprogram er økonomisk støtte til ukrainere, som har behov for hjælp, og som ikke kan honoreres gennem frivillighedsprojekter og/eller i myndighedssystemet.

Hvis du har behov for støtte eller sidder med et projekt, som henvender sig til de nye borgere, så rekvirer et ansøgningsskema på selskabets hjemmeside – www.ffskagen.dk eller www.scandicpelagic.com

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu