Hvad er et udbud. Se det kan man blive meget klogere på, når man 22. maj går ned i kommunens maskinrum og dechifrerer udbudsforretningerne.
Vil du vide mere om udbud
Erhvervshus Nord og kommunen inviterer til temadag
FREDERIKSHAVN: Team Udbud & Indkøb i Frederikshavn Kommune og Erhvervshus Nord inviterer til temadag, hvor kommunens indkøb sættes på dagsordenen.
Planen med dagen er at hjælpe kommunens erhvervsdrivende til at finde kommunes udbud, deltage i udbud, tydeliggøre faldgruberne og meget mere.
Temadagen holdes i Kattegatsiloen onsdag 22. maj fra 9.30 til 15.30.
Og man kommer virkelig ind i materien gennem dagen med alt fra udbudsprocessen over udbudsbetingelser, kravspecifikationer og formkrav til tilbudsevaluering, kontraktindgåelse og aftaledrift.