Vi åbner lågen til 5. december
jULETIDEN er for langt de fleste af os en tid, der er forbundet med hygge, stearinlys og gaver.
Indrømmet - i perioder kan forventningerne om hyggen i stearinlysenes skær med mad og gaver, nok skabe en smule angstens stress. Men den overvinder vi - og da særligt, fordi vi bor i en by, hvor man kan glæde sig over den smukke natur, der er omkring os - og her i mørketiden nyde den smukke julebelysning og de mange gode venner og bekendte, man støder ind i og får en sludder med, når man er taget på bytur.
Også her på Lokalavisenfrederikshavn.dk, indfinder julehyggen sig.
Hver dag frem til juleaften åbner vi for en lille julefrisk oplevelse.
I dag får vi juleoplevelsen fra Mette Karlsen i Klippestuen.
Så blev det december i Klippestuen.
Vi har valgt at åbne lågen i loftet så nisserne kan komme med små pakker til kunderne og slikkepinde til alle de søde børn.
Sidst nisserne var på besøg lavede de så meget nisseballade, at de fik stuearrest i et par år.
Nu har vi så valgt at åbne lågen igen, da de ellers sidder og banker på, eller får vores dørklokke til at ringe - engang have vi en usynlig ven, der legede med klokken, så vi rejste os hver gang. Han blev heldigvis træt af at bo hos os.
vi håber at nisserne i år kun nøjes med at lave søde løjer med os - og hvis du kigger forbi kan du måske selv finde lågen hvor nisserne gemmer sig bag.