Vi åbner lågen til 23. december
jULETIDEN er for langt de fleste af os en tid, der er forbundet med hygge, stearinlys og gaver.
Indrømmet - i perioder kan forventningerne om hyggen i stearinlysenes skær med mad og gaver, nok skabe en smule angstens stress. Men den overvinder vi - og da særligt, fordi vi bor i en by, hvor man kan glæde sig over den smukke natur, der er omkring os - og her i mørketiden nyde den smukke julebelysning og de mange gode venner og bekendte, man støder ind i og får en sludder med, når man er taget på bytur.
Også her på Lokalavisenfrederikshavn.dk, indfinder julehyggen sig.
Hver dag frem til juleaften åbner vi for en lille julefrisk oplevelse.
I dag får vi juleoplevelsen fra handelschef Dan Kobberup, der i dagens anledning ser på, hvordan helligdagene kan anvendes bedt i familiens skød.
Vi er omgivet af en meget smuk nordjysk natur, så der er rig mulighed for at nyde lidt frisk luft mellem julefrokosterne og julemiddagene, det skærper appetitten og er sundt.
Sidste år var vi på en frisk gåtur 1. juledag i Bangsbo, det var en god oplevelse for både børn og voksne, at nyde den kuperede natur og dyrene derude.
Afslutningsvis vil jeg ønske alle en rigtig glædelig jul og håber at I alle vil nyde den hyggelige tid med familie og venner.