Værker bag glas
En udstilling med værker af Lars Kiilerich hos ”Vilde Vaser” i Skagen åbner lørdag 5. september og Lars Kiilerich skriver derfor:
” Værkerne er unikke og bevæger sig fra det abstrakte til det humoristiske.Det er alle sammen værker jeg gerne selv ville have hængende hjemme, hvis vægpladsen ellers tillod, men det gør den desværre ikke.”
”Værkerne afspejler mit humør, en stemning, eller tilstand, - som en komponist, der den ene dag komponerer en ballade, næste dag et symfonisk værk eller et pop nummer.
Den ene dag tænker jeg disse farver hænger sammen med min dag i dag, til denne enkelthed og lethed er sådan jeg har det i dag, til jeg kan skraldgrine indvendigt over de billeder der dukker op i mit hoved, og som ender på papiret”.
Er det kunst ?
”Kunst” stammer fra, - eller er beslægtet med ”at kunne”.
Bedøm selv.
Jeg blev udannet maler, ja, i København i sommeren 1981, men den slags maler der maler lofter og vægge mm. hvorefter penslerne og malerruller blev lagt væk.
Fandt så pensler, farver og papir frem for nogle år siden.
Resultatet ses her med denne udstilling hos ”Vilde Vaser, Sankt Laurentiivej 23, (gennem smøgen) hvor der er reception lørdag den 5. September kl.: 14:00, hvor alle er velkomne.
Udstillinger kan ses frem t.o.m. fredag 16. Oktober 2020
Alle værker er akryl / mixed media på papir.