Karl-Erik Slynge: Det er en festlig begivenhed, som normalt samler 200-300 erhvervsfolk til et morgenarrangement i Det Musiske Hus. Det er ikke muligt nu, og derfor udsætter vi arrangementet til juni.
Livet her

Vækst & Vilje erhvervsarrangement udsættes til 4. juni

05. februar 2021 kl. 16:00

KOMMUNEN: Med de forlængede corona-restriktioner er det ikke realistisk at afvikle Vækst & Vilje 10. marts, som det var planlagt.

Frederikshavn Erhvervsråd har derfor besluttet at udskyde arrangementet til 4. juni.

- Vækst & Vilje er det årlige arrangement, hvor vi hylder kommunens dynamiske erhvervsliv og kårer henholdsvis årets vækstvirksomhed og årets iværksætter.

- Det er en festlig begivenhed, som normalt samler 200-300 erhvervsfolk til et morgenarrangement i Det Musiske Hus.

- Det er ikke muligt nu, og derfor udsætter vi arrangementet til juni.

- Vi lægger stor vægt på den fælles oplevelse og muligheden for networking, derfor vil vi ikke afvikle eventen online, siger erhvervsrådsformand Karl-Erik Slynge.

Ved Vækst & Vilje er der tradition for et aktuelt indlæg fra en af byens sønner, der er rejst ud og har gjort det godt i den store verden.

I år bliver det Jais Valeur, der er administrerende direktør i Danish Crown. En dansk, international virksomhed med stor lokal tilstedeværelse i form af slagteriet i Sæby.

Arrangementet er samtidig en prisfest, hvor man kårer årets vækstvirksomhed og året iværksætter.

Nominerede til årets vækstvirksomhed er: Skagens Kunstmuseer, Skiveren Camping, Grenen Maskinfabrik, Rederiet S107 Skagerak, Christian Vejby – Kære Børn og Kids Coolshop, Stena koncernen, Fremco, Skagen Blade Technology, Hotel Jutlandia, Hotel Viking, AVK Tooling og landmand Søren Østergaard.

De nominerede til Vækst & Vilje Iværksætterprisen 2020 er: Skagen Salmon, TOIL’N’MOIL, Restaurant Essens, M.A.R.S. Europe, Sæby Bryghus og Nohrvin.

Endvidere vil Roblon Fonden uddele fire uddannelsespriser til studerende på erhvervsuddannelserne, der har opnået bemærkelsesværdig faglig dygtighed eller har taget initiativer inden for iværksætteri og entreprenørskab.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu