Billede beskrivelse

Utroligt comeback af Blackhawks

De danske mestre vendte truende afklapsning til sejr

30. september 2018 kl. 13.20

FREDERIKSHAVN: 5 mål på fire minutter var hvad Blackhawks diskede op med i Rødovre.

Bagud 3-7 fem minutter før tid var der ikke mange der satsede en bøjet femøre på en udesejr, men Blackhawks-drengene ville det anderledes.

Anført at en storspillende Andreas Glad kom Blackhawks i den grad tilbage i kampen.

De danske mestre kom godt fra start i den svære udekamp mod ubesejrede Rødovre.

Fik en fin start på kampen og var foran 2-1 efter 1. periode.

Selvom føringen blev øget til 3-1 efter 8 sekunder i anden periode var det nu Rødovre der steppede op.

Rødovre overtog fuldstændigt kampen og bragte sig foran med 4-3 og straks i 3. periode kom hjemmeholdet på 7-3 i tiden 11.25.

Det så sort ud for udeholdet.

Men en fantastisk tro på egne evner, lykkedes det Blackhawks at gøre et forrygende comeback.

Andreas Glad reducerede til 4-7 i tiden 14.55 og det gav holdet troen tilbage.

Kajgaard til 5-7, Glad til 6-7 og 7-7 og til sidst Jonathan til 7-8 i sidste minut.

- Det var en fantastisk kamp, siger cheftræner Claus Riis Jensen.

- Alle troede på det og gav aldrig op selvom det så meget svært ud.

- Der blev kæmpet til sidste blodsdråbe og alle ydede en utrolig indsats, sagde en meget glad cheftræner efter kampen..

Allerede lørdag venter en ny svær kamp.

Her kommer Benløse på besøg i Abildgaardhallen og som altid kan det forventes et brag af et topopgør mellem de to hold, som lige nu er nr. 1 og 2 i ligaen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste