Uge 40 er en alkoholfri uge
Fokus på tabuet om alkoholmisbrug
Nordjysk Alkoholrådgivning sætter i forbindelse med sundhedsstyrelsens landsdækkende kampagne, "Alkoholfri Uge 40". i år fokus på tabuet om alkoholmisbrug ved at starte en samtale og netværksgruppe for pårørende op. Nordjysk Alkoholrådgivning er en del af "Foreningen Ædru Livsstil/D.A.F. Nordjyllands`s frivillige sociale arbejde.
Er du pårørende til en, der har et alkohol eller misbrugsproblem? Eller forælder til et ungt menneske på afveje i misbrug kunne det måske være noget for dig?
I forhold og familier, hvor der er misbrug, er partner og børn også hårdt ramt. Fortielser, løgne samt skyld, skam og personlige nederlag kommer til at udgøre en utålelig del af hverdagen.
Netværksgruppen
Anonym erfaringsudveksling, sammen med ligestillede.
I gruppen gives der sammen med ligestillede, mulighed for bedre at kunne ændre mønstre, vaner, tankegang, adfærd og livsstil. Gruppen ledes af frivillige, som selv har, eller har haft misbrug inde på livet og disse holder gruppen "på sporet". Metoden er hjælp til hjælp til selvhjælp og fælleshjælp. Som pårørende dækkes der ofte over problemerne, i håb om, at noget vil ændre sig. I gruppen deles der erfaringer og tales om de ting der er svært sammen med ligestillede. hvor der deles erfaringer, tales om de ting der er svært, støtter hinanden og glæder sig sammen, når det lykkes. Ansvar og Klar Kommunikation, samt det at Give Slip er nogle af nøgleordene, for at få det sunde og gode liv tilbage.
Ved at deltage i gruppen opnås bedre selvværd, andre livsværdier og forøget livskvalitet og man kommer anonymt i gruppen, som styres af erfarne "tovholdere", som selv har eller har haft pårørende problematikken inde på livet. og alt der tales om, er fortroligt.
Hvis du kender en, eller er pårørende til en der har et misbrug/alkoholproblem, eller forælder til et ungt menneske på afveje i misbrug, så kunne gruppen måske være noget for dig? Det er gratis og anonymt at komme i gruppen.
For at komme med i gruppen, møder man ikke bare op, men interesserede skal af hensyn til anonymiteten i gruppen, først kontakte Nordjysk Alkoholrådgivning og aftale samtale/møde med en af gruppens kontakt personer i Frederikshavn, som oplyser om reglerne for gruppen og dens mødested. Gruppen mødes, hver tirsdag fra kl. 19:00 -20:30
Det er gratis og anonymt at kontakte Nordjysk Alkoholrådgivning for information og rådgivning på telefon: 52 600 674 eller mail: nordjysk.alkoholraadgivning@yahoo.dk