Uddannelsesmesse - også for forældre
Besøg Zoom Ind uddannelsesmessen med dit barn, lyder opfordring
FREDERIKSHAVN: Mandag 1. oktober er der uddannelsesmesse med over 100 stande i Arena Nord i Frederikshavn.
4000 elever fra blandt andet folkeskoler og gymnasiale uddannelser deltager fra klokken 9 om morgenen.
- Fra klokken 14.30 er alle velkommen til at komme forbi messen - ikke mindst jer forældre. Så benyt gerne lejligheden til at komme forbi, og lad dit barn vise dig de tre-fire stande, der rummer netop hans eller hendes fremtidsdrømme, og tag en god snak om det på vej hjem, opfordrer projektleder Anne Louise Vanggaard.
På messen kan man møde en buffet af uddannelsesinstitutioner i hele Nordjylland, der helt sikkert står på spring for at få flere elever.
Eller hvis man hellere vil være klog i hænderne, så kommer en hel masse virksomheder, der gerne vil ansætte unge mennesker - for eksemepl som kontorelev eller gennem et fagskoleforløb.