Billede beskrivelse

Tuborg hjælper med lyd i Maskinhallen

16. maj 2017 kl. 07.00

Det Musiske Hus har modtaget 200.000 kr. fra Tuborgfondet, øremærket til en ny mixer, der skal forbedre lydoplevelsen i Maskinhallen.

Pengene er en del af de 2,5 mio. kr., som Tuborgfondet i år uddeler til i alt 17 spillesteder.

65 spillesteder havde søgt Tuborgfondet om i alt 21 mio. kr., og den ekspertjury, der har indsnævret feltet af ansøgere, peger på Det Musiske Hus’ ambition om "som regionalt spillested at understøtte regionens musiske aktører og drømmen om at forblive Vendsyssels vigtigste koncertsted, der samler regionen på tværs af byer og udvider det lokale fællesskab".

- En ny mixer betyder, at vi nu næsten har et komplet setup i Maskinhallen, hvor det er nemt for os og vores frivillige arrangører at komme ind i huset og sætte en koncert op, siger teknisk chef Morten Sønderskov.

Musikchef Jens Ole Amstrup, der de seneste tre år har arbejdet på at skabe et stærkt frivilligt arrangørnetværk omkring det regionale spillested, glæder sig over bevillingen, der bringer Det Musiske Hus tættere på målet om at skabe en koncertsal, der appellerer til de frivillige og til at skabe endnu flere koncertoplevelser.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste