Billede beskrivelse

Til kamp for bedre normeringer

Demonstration ved Rådhuset for en garanteret minimumsnormering

01. april 2019 kl. 15.43

FREDERIKSHAVN: Lørdag 6. april gennemføres en landsdækkende demonstration for minimumsnormeringer i daginstitutioner.

Demonstrationen sker også foran Frederikshavn Rådhus med start kl. 13.

Her vil Jytte Birk Sørensen, der er lektor i psykologi, underviser på Dansk Marte Meo Center, tydeliggøre de faglige bevæggrunde for, at 0-6-årige har brug for minimumsnormeringer.

Det sker i et indlæg, der begynder kl. 13.15.

Kl. 14.00 vil pædagog og stud.mag. i læring og forandringsprocesser Maida Bijedić give input til hvorfor minimumsnormeringerne er afgørende for personalet også.

Ingen demonstration uden musik og den leverer Jonas AC & Co.

Efter musikalske indslag er talerstolen åben for alle interesserede.

Planen er, at demonstrationen bryder op kl. 15., oplyser Monica Sivesgaard Fri, der er tovholder på demonstrationen i Frederikshavn Kommune.

- Da de nuværende normeringer eller mangel på samme, i sidste ende får store konsekvenser for hele samfundet, ønsker vi, at alle borgere i Frederikshavn Kommune får mulighed for at kende til arrangementet - unge såvel som ældre, siger Monica Sivesgaard Fri, som håber på stor opbakning til demonstrationen på lørdag.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste