The Reef totalrenoveres

Nu får de 210 værelserne en milliondyr og i særdeleshed caribisk overhaling

08. november 2018 kl. 19.54
Opdateret 09. november 2018 kl. 12.20

FREDERIKSHAVN: Stena Line sætter handling bag ordene, når de siger de vil forstærke helhedsoplevelsen for gæsterne på The Reef Hotel i Frederikshavn og i det Caribisk-inspirerede badeland.

De kaster sig nemlig nu ud i en gennemgribende renovering af de mange værelser - en renovering, der netop sigter mod at binde oplevelserne tættere sammen.

Renoveringen blev kickstartet i mandags og kommer til at ske etapevis frem til januar 2022.

Målet er at alle værelser skal gennemgå en total transformering og smelte sammen med hotellets caribiske tema som gæsterne allerede i dag møder i receptionen og restauranten, men naturligvis ikke mindst i det 1500 kvadratmeter store vandland, som blev ombygget for 80 millioner for ti år siden.

Renoveringen er en betydende millioninvestering og en vigtig faktor i Stena Lines strategi for at sikre, at endnu flere svenske turister tager færgen og slår sig ned i Frederikshavn for en stund.

I første omgang søsættes det caribiske tema i 46 værelser i nordfløjen.

De er klar til indflytning i januar, så man har den fulde værelseskapacitet fra slut januar og frem til påske.

- Efter påske går vi i gang med yderligere 27 værelser, som så er færdigrenoveret inden sommeren for alvor er over os - og belægningen fordrer fuld værelseskapacitet, siger direktør Marianne Bredevang.

Og sådan vil renoveringen fortsætte step by step ind tild et sidste af de 210 værelser er på plads om godt tre år.

- Vores mål er at skabe stærke rejse minder for vore gæster som besøger Nordjylland og The Reef og gerne med et caribisk afsæt - akkurat som vi også har taget med den tropiske The Reef Bar på Stena Danica, siger Tony Michaelsen, der er chef for Stena Lines ruter mellem Sverige og Danmark.

- Vi vil gerne gøre det endnu mere attraktivt for vores svenske gæster at besøge Nordjylland og med denne renovering, er vi i høj grad med til at styrke udbuddet af overnatningstilbud i det nordjyske.

- Der er særligt gode takter i denne investering for med Scandic The Reefs Caribiske oplevelsesunivers, knytter vi rejsen om

bord på færgen endnu tættere sammen med destinationen og skaber en rød tråd for de rejsende.

- I fjor åbnede vi nemlig den tropiske The Reef Bar på Stena Danica, og det har givet oplevelsen om bord et markant

løft, siger Tony Michaelsen.

De caribisk-inspirerede værelser henter deres indhold dels fra vandet og dels fra stranden - og dermed bliver det værelser med forskelligt udtryk, man kan besøge.

- Vi synes, det er vigtigt at der også er nye inspirationskilder at se frem til, når man besøger The Reef, siger Marianne Bredevang.

Scandic oplever en generel stigning i efterspørgslen på overnatninger i Nordjylland, og den vil Stena Line og

Hotel Scandic The Reef være med til at imødekomme.

Dertil skal hotelinvesteringen bidrage til at skubbe endnu mere gang i den nordjyske turisme.

Regionen satser tungt på turisme, idet turismeområdet udgør den største relative andel af det samlede erhvervsliv. Grundlæggende skaber turismen i Nordjylland over 11 milliarder kroner i årlig omsætning og 14.500 regionale arbejdspladser – lige over fem procent af det samlede antal jobs i regionen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste