The Good Old Days med Caspar Phillipson
THE GOOD OLD DAYS med Caspar Phillipson finder sted i i Frederikshavn ved Krudttårnet Lørdag den 11/7 kl. 20.00 & søndag den 12/7 kl. 13.00
Caspar Phillipson indtager scenen med showet “THE GOOD OLD DAYS”. Og med udgangspunkt i sin britiske baggrund, har Caspar Phillipson sammensat et program af sjove og grove sange, primært fra Tom Lehrer og Monty Python, som med galgenhumoristisk livskraft garanterer en forrygende stund sammen.
Og i tidens tand, skal der også nok blive mulighed for at synge og fløjte med på en klassiker eller to.
Her har du en sjælden chance for under vores breddegrader, at nyde en hyggelig koncert med Caspar Phillipson som er en af Danmarks bedste stemmer, kendt fra b.la. Lyset Over Skagens første opsætning, fra film og teater og selvfølgelig, de to teaterkoncerter HISTORIEN om KØBSTADEN og KRIGEN om VARTEGNET, som blev spillet ved netop Krudttårnet i 2018 og 2019.
Her tog Caspar publikum med storm med hans fantastiske stemme. Nu kan du igen opleve ham, men i en helt anden musikalsk humoristisk genre, som for nogen bringer stemningen tilbage til den særlige energi der var i 70´ernes store TV-hit, variety showet The Good Old Days, - for dem som kan huske det. Koncerterne ved Krudttårnet er gratis.
Der spilles udendørs så tag derfor gerne tæpper og paraply med. Der kan sælges let mad og drikke på Krudttårnspladsen.
Koncerten starter lørdag aften lige efter at Krudttårnet har skudt solen ned kl. 20.00 og søndag er der lagt op til en hyggelig frokost koncert kl. 13.00.
Grundet retningslinier vedr. covid-19, spilles koncerterne for et siddende publikum, og der er begrænsning på antallet af pladser. Kom derfor i god tid – først til mølle!