Billede beskrivelse

Tæt på lederen af Folkekirkens Hus

03. december 2017 kl. 08.20

Onsdagsklubben i Frederikshavn Sogn har fået lederen af Folkekirkens Hus Henrik Thorngaard, Aalborg til at fortælle om sine oplevelser, med foredraget "Fra Biersted over kongelige gemakker til Folkekirkens hus" i Aalborg.

Det sker onsdag 13. december kl. 14.30.

Henrik Thorngaard voksede om i landsbyen Biersted nær Aabybro, som lillebror i en familie, der var aktiv i Baptistmenigheden. Det var en oplevelsesrig barndom.

De mange forskellige praktiske mere eller mindre pligtige gøremål i barndommen, var både udfordrende og lærerige.

I fritiden spillede Henrik masser af musik.

Han var også aktiv og dygtig som fodboldspiller, både i Biersted og senere i Nørresundby, og har masser gode minder fra den tid.

Hans store interesse var dog musikken, der efterhånden fik højere prioritet end bolden.

Som ung turnerede han med sit gospelband JOY, der var et af de første af slagsen i i Danmark. Et band der ud over at turnere, også indspillede en LP plade.

Allerede som 17 årig forlod Henrik Thonsgaard landsbyen Biersteds idyl, og flyttede i lejlighed i Aalborg, for at gå på gymnasium og senere lærerseminarium. Ferierne blev brugt til at tjene penge, bl.a. som chauffør.

Som ung lærer, vendte Henrik tilbage til barndommens naboby Aabybro som lærer på Ungdomsskolen. Et job han havde det meste af 80erne, hvor han samtidig var freelance musikproducent i Danmarks Radio.

I 1988 startede Henrik som freelance og senere leder af musikafdelingen i Danmarks Radio Midt & Vest i Holstebro.

I 2008 blev Henrik Thorngaard headhuntet til jobbet som orkesterleder ved Prinsens Musikkorps i Skive.

Prinsens Musikkorps er et professionelt orkester på 16 mand, som servicerer kongehuset og derud over giver koncerter i mange sammenhænge.

Jobbet førte ham tæt på kongehuset.

Prinsens Musikkorps spillede ikke noget musik, før det har været over Prins Henriks skrivebord.

Prinsens Musikkorps spillede til prins Joachims bryllup med Prinsesse Marie i teltet på Schackenborg som var en spændende oplevelse.

En sommer havde Musikkorpset den store glæde, at være med kongeparret i Frankrig på deres sommerophold.

Der blev holdt koncerter både på Chateau de Cays og de omliggende byer.

I 2015 forlod Henrik Thorgaard Prinsens Musikkorps, til fordel for et job i det helt nye Folkekirkens Hus i Aalborg, hvor opgaven blandt meget andet bestod og består i at skabet et aktivt mødested for alle.

Arrangementerne i det 2.400 m2 store hus på Gammeltorv i Aalborg, består bl.a. meget andet af meget forskellige koncerter, foredrag, "Syng da Nordjylland" med bl.a. Ulla Astman, Søren Gade og mange andre. Aftener med Jørgen Pynt i samtale med meget forskellige personer, bl.a. Allan Olsen.

Henrik Thorngaard er gift med Ninna Tangaa, og har tre sønner på henholdsvis 21, 23 og 15 år.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste