Strandby skruer op for varmen
Det er koldt derude, og danskerne skruer op for varmen.
Det gælder også i Strandby, og det kan blive en dyr fornøjelse, for varmeværket skruer nu op for priserne på fjernvarme. KWH-prisen stiger til 0,35 kroner, en stigning på 4 øre.
Den faste afgift pr. kvadratmeter stiger med 3 kroner til 23 kroner pr. kvadratmeter, og abonnementsafgiften stiger med 100 kroner til 600 kroner.
For et standardhus på 130 kvadratmeter svarer prisstigningen til cirka 1500 kroner inkl. moms.
Varmeværket hensætter en halv million kroner til udskiftning af stikledninger og hovedledningsnet, og der er hensat to millioner kroner til dækning af fremtidige renoveringer, som forventes igangsat i 2018 i et samarbejde med Frederikshavn Forsyning og Frederikshavn Kommune i forbindelse med separatkloakering i Strandby.
Varmeværket har generalforsamling tirsdag 20. marts klokken 19 på Munkegården.