Stort rykind til filmfestival
Priser uddelt på Dronninglund Gymnasium
SÆBY: Hvis de flere end 100 elever på Dronninglund Gymnasium havde set frem til bonderomantik og lykkelige afslutninger til Årets filmfestival blev de skuffet.
Til gengæld var der mere end rigeligt med kuldegysninger og svedige håndflader under fremvisningen af de otte nominerede dokumentarfilm fra Dronninglund Gymnasiums filmelever.
Narkotika, lejemordere, selvmord, angstanfald, psykoser, voldtægt og brudte forhold var de gennemgående temaer i de otte dokumentarfilm. Men trods fraværet af sprudlende humor og livslyst, gik de mange elever alligevel gik hjem i opløftet stemning efter festivalen.
For de mange film havde var trods de dystre emner nogle af de kvaliteter, der skal til for at fange et publikum: idérigdom, gode og overraskende klip, fine vinkler og lyssætninger og godt skuespil.
Alfredprisen og Publikumsprisen gik til “Skyggen” lavet af Emma Østergaard Hansen og Lily Lyn Christiansen, der begge er 4. g’er – deres film blev produceret, mens de gik i 3. g, så derfor deltog de i år.
Almaprisen gik til filmen “UNKNOWN” lavet af Nicolai Fosmark Stallkneckt, Lasse Westfall Bruun, Magnus Gabriel Birch Arvidsson og Theis Kassow Rasmussen, alle 3a.
Juryen var imponeret over det faglige niveau i de mange film – men omvendt heller ikke i tvivl om, hvilke to film, der skulle have priserne.