Store maskiner i synsfeltet: Fart på ny kystsikring
Kystsikringen ved Solnedgangspladsen er i fuld gang
Gæster der i denne tid besøger Solnedgangspladsen for, at beundre og nyde solnedgangen, der normalt kan ses på dette sted, kan blive en kende skuffede. Lige i synsfeltet nedenfor solskiven står nemlig store gravemaskiner og materiel der skal sikre kysten mod af forsvinde ud i havet.
Kystsikringen udføres i samarbejde med Frederikshavn Kommune og Kystbeskyttelseslaget Gl. Skagen, som etablerer en hård skråningsbeskyttelse på kysten fra nord ud for ”Hollænderhuset” (Niels Ottesens Vej nr. 17) til sammenbygning med eksisterende skråningsbeskyttelse ud for Hotel Traneklit i syd.
Skråningsbeskyttelsens primære funktion er at fastholde klitfodens placering, hvorimod det eksisterende høfdeanlæg har til opgave at fastholde kystlinjen.
Skråningsbeskyttelsen kommer også til, at sikre Solnedgangspladsen på hver side af den nyetablerede solskive samt sikre anlægget omkring kiosken.