Halvdelen af de dimitteredere maskinmestre fra MARTEC har allerede fået arbejde. PR-foto.
Livet her

Stor efterspørgsel på maskinmestre: Halvdelen af de nyuddannede allerede i job

65 nye maskinmestre dimitterede torsdag fra MARTEC i Frederikshavn, hvor der blev holdt taler og uddelt priser.

21. januar 2022 kl. 14:21

Frederikshavn: - Det er givende at lære at arbejde i lande med andre skikke og kulturer, og netop evnen til at samarbejde er det mest fremtrædende krav til maskinmestre. Men husk at komme hjem til Nordjylland igen, vi har hårdt brug for jer og har masser af spændende jobs at tilbyde, lød rådet fra MARTECS direktør, Pia Ankerstjerne til de nyuddannede maskinmestre.

MARTECS direktør Pia Ankerstjerne lykøsnskede dimittenderne. PR-foto

Torsdag var flaget hejst hos MARTEC i Frederikshavn, da 65 nye maskinmestre var færdige på skolebænken og skulle sendes ud i ”den virkelige verden”, hvor halvdelen af dimittenderne allerede har landet deres første job. På dagen lykønskede flere repræsentanter fra erhvervslivet og undervisere fra skolen dimittenderne og gav gode råd med på vejen. Talerrækken bestod af MARTECs direktør Pia Ankerstjerne, Anne Windfeldt Trolle, Direktør Danske Rederier, Thomas Leander, Site Manager MAN Energy Solutions og dimittend Kristian Nedergaard Poulsen, som både har været formand for studierådet på MARTEC og siddet i MARTECS bestyrelse.

Udover taler og gode råd blev der også uddelt præmier til de af eleverne, der havde skillet sig særligt ud.

Uddeling af priser

Rederiet A. P. Møllers præmie gik til Daniel Dannerelv. Gaven gives til en studerende, som lever op til kravene fra

MÆRSK om flid, omgængelig og opmærksom. Daniel har desuden opnået et snit på 10,5.

• Uddannelseschef Jan Jacobsen uddelte på vegne af Borgmester Birgit Hansen den traditionsrige kogebog til

Markus Leander Nielsen-Gøgsig og på vegne af Maskinmestrenes Forening gaver til to studerende: Kristian

Nedergaard Poulsen og Magnus Yde Johansen

• Formand for MARTEC Maskinmesterklub, Arly Nielsen, uddelte pengegave til Steffen Richard.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu