Siden månedsskiftet har det ikke været muligt at få udbetalt 1000 lapper ved kasserne rundt om i Spar Nords filialer.Arkivfoto
Livet her

Stop for tusindlapper

Spar Nord udleverer ikke mere 1000 kronesedler

01. januar 2019 kl. 05:20

FREDERIKSHAVN: Siden starten af december har det ikke været muligt at få udbetalt 1000 krone-sedler ved kasserne rundt om i Spar Nords filialer. Årsag: Bekæmpelse af hvidvask.

Det er kun ved Spar Nords kasser, at 1000 krone-sedlerne blev taget ud af cirkulation. I Spar Nords pengeautomater er det fortsat muligt at hæve de store sedler.

- Vores pengeautomater drives i samarbejde med andre pengeinstitutter, men jeg er sikker på, at vi diskuterer muligheden for også her at stoppe udbetalingen af 1000 krone-sedler med vores samarbejdspartnere, siger Leif Simonsen.

Spar Nords pressechef ved ikke, hvor stor en andel af bankens udbetalinger af 1000 krone-sedler der går gennem kasser, og hvor stor en andel der bliver hævet i kontantautomater.

- Men det er jo ikke nogen hemmelighed, at der også hos os er færre og færre kasser, og at udbetalingen af kontanter i stigende grad er henvist til pengeautomater, siger han.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu