Hjemlig hygge kunne være ensbetydende med et stort sønderjyskinspireret kagebord
Livet her

Plejecentre i Frederikshavn skal gøres mere hjemlige

Atmosfæren på kommunens plejehjem skal gøres mere hjemlig og imødekommende

13. januar 2022 kl. 07:15

FREDERIKSHAVN: Nu skal vejen banes for mange stjernestunder for plejehjemsbeboerne i Frederikshavn Kommune.

Målet er ganske enkelt at sikre, at plejecentrene bliver opfattes og følt som hjemlige af beboerne - et sted med fællesskab og en atmosfære, der også gør det indbydende at komme forbi som pårørende.

Projektet, som løber over de næste havandet år, har fået puljemidler til gennemførelsen. Det vil sige, at der næsten er 3 millioner kroner til at sikre projektet.

Disse penge skal blandt andet anvendes til at ansætte brobyggere, til at indkøbe materialer og til at gennemføre workshops.

Hele ideen baserer sig på et udstrakt samarbejde mellem plejehjem, frivillige, pårørende og det man kan kalde lokalsamfundet.

Udgangspunktet er at man ved at rive vægge ned i overfør betydning får skabt langt mere liv ved at udnytte de synergier, der kan ligge i at tænke de fire elementer sammen.

Det kan være at noget af skoleundervisningen lægges ud på plejecentrene. Det kunne være danskundervisning, hvor højtlæsning kunne være et element, hvor beboere og børn kunne glæde hinanden.

Det kunne være værkstedsaktiviteter, hvor frivillige kan skubbe gang i fordums færdigheder hos de ældre.

Det skal selvfølgelig ske i en samspil med beboerne, så det er deres behov, der indfries, men målet skal hele tiden være at gå efter at skabe et indbydende miljø.

- Vi er meget opsat på at vore plejecentre kan få en øget grad af hjemlig atmosfære og har store forhåbninger til, at det med denne indsats vil kunne lykkes, siger formanden for social- og sundhedsudvalget Ole Rørbæk, S.

Annonceret indhold

Nyeste