Frontmand Mikkel Bøggild.pr-foto
Livet her

Stadionplatte og gratis sodavand til alle: Guld Harald, prisuddeling og musik

22. oktober 2021 kl. 11:26

Når Årets Guld Harald skal uddeles på tirsdag, inviterer Arena Nord og spillestedet Maskinhallen også på koncert med det danske band Barrow.

Barrow har flere gange gæstet Maskinhallen og trak fuldt hus ved sidste koncert i foråret 2021.

Nu kan du opleve dem live - udenfor hovedindgangen til Arenaen når prisen uddeles, og der serveres stadionplatte og gratis sodavand til alle.

Lidt om bandet og frontman Mikkel Bøggild:

I USA har man betegnelsen “Triple Threat” for en musiker, der har hele pakken som sanger, sangskriver og ekvilibristisk guitarist.

- Mikkel Bøggild er én af de få herhjemme, som har en stemme som Springsteen, skriver sange, der rører og bevæger, og oveni dét er han en sjældent dygtig guitarist, der har flankeret og produceret for de største sangere herhjemme, lyder det.

Med Barrow har han gennem snart 10 år, 2 DMA-nominerede albums og 5 singler i P4 opbygget et helt unikt band, der brænder igennem på både udgivelser og koncerter.

- Nu i 2021 er de klar med deres 3. album, der bærer titlen “Crowded Room”. Og med den udvikling, bandet er i, lurer måske dét folkelige gennembrud, de fortjener.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu