Billede beskrivelse

Squeezebox nu for de mindste

Fredagen tyvstarter med et arrangement for de yngste skoleelever

13. august 2018 kl. 20.36
Opdateret 14. august 2018 kl. 07.34

FREDERIKSHAVN: Når Squeezebox i weekenden afvikles for tredje år i træk vil festivalen starte lidt anderledes ud, end den plejer.

I år vil der nemlig også være en koncert for de mindste, når der inviteres til gratis underholdning fredag 17. august kl. 10-11 i Det Musiske Hus for en række af Frederikshavns yngste skoleelever.

- Vi sendte invitation ud til Frederikshavns børnehaver og skoler, der kunne melde sig til efter først-til-mølleprincippet,

og der gik ikke ret mange dage, førend de 300 pladser var fyldt helt op, fortæller Mette Duedahl Pedersen, der er en del af festivalledelsen, og som glæder sig rigtig meget over den store tilslutning.

Sammen med Michael Bach vil Rasmus Mose - en af Danmarks førende unge harmonikaspillere - medvirke for at

give børnene en mulighed for at høre instrumentet, som mange forbinder med gamle dage og sømandsviser.

- Vi har desværre alt for få børn, der ønsker at spille harmonika i dag. Ved at lave en koncert som denne, håber vi, at der er nogle børn, der får øjnene op for, at det også er muligt at spille på sådan et instrument, og ikke kun de mere traditionelle instrumenter som guitar, klaver og trommer, forklarer Rasmus Mose om baggrunden for koncerten.

Og netop dette med at vise harmonikaens genremæssige bredde, er et af hovedformålene med festivalen.

Om lørdagen til den egentlige festival, vil der derfor kunne høres en meget bred palette af forskellige orkestre og kunstnere, der alle har det tilfælles, at harmonikaen på en eller anden måde indgår.

- Det er lige akkurat det, der er hele meningen med festivalen, forklarer Mette Duedahl Pedersen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste