Billede beskrivelse

Spejderfest og loppemarked hittede - selv hos borgmesteren

Spejderne i Gærum samlede omkring tusind mennesker

30. maj 2022 kl. 08.02
Opdateret 10. marts 2023 kl. 10.17

GÆRUM: KFUM-Spejderne i Gærum afviklede i weekenden spejderfest med kæmpestort loppemarked. Efter et par års corona-pause var arrangementet lagt stort op - og da vejret desuden var godt, så kunne spejderne notere en omsætning på 180.000 kroner på de to eftermiddage.

Da spejderne samtidig fejrede både 70 års fødselsdag og 50 års loppemarkeds-jubilæum var borgmester Birgit S. Hansen inviteret til at holde jubilæumstale - og til at skære for på den store fødselsdagskagemand fra bageren i Hørby.

Da borgmesteren skulle i aktion, skete der dog det, at himlen nærmest åbnede sig - med torden, regn og hagl. Det betød en forsinkelse på en halv times tid - og desuden måtte det store udendørs fødselsdagskagebord rykke delvist indenfor.

Ved festen blev der også overrakt hædersbevisninger. En 25 års-stjerne til Bente Højen, samt 10 års-stjerner til seks unge ledere og spejdere, der alle gør en stor indsats for spejderne i Gærum.

Billede beskrivelse
Billede beskrivelse

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste