Billede beskrivelse

Sommeryoga på stranden

Her kan man finde ind til stilheden

01. juni 2019 kl. 11.20

SÆBY: Sommer-yoga på strandkanten er et tilbud for alle der har lyst til at dyrke yoga og mindfulness i det fri.

Tina Christensen fra Sæby, der ejer Christensen Coaching & Mindfulness, starter sæsonen for yoga på strandkanten.

Første gang er lørdag 1/6 kl. 9 og derefter de kommende lørdage.

- Med lyden af bølger i ørerne og med vind eller sol i ansigtet dyrker vi yoga enten på min terrasse på Strandkanten 62 eller direkte på stranden foran Strandkanten, siger Tina Christensen.

Hun arbejder med stressreduktion og har til dagligt både hold og personlige forløb med stresscoaching, mindfulness og yoga.

- Når vi dyrker yoga og mindfulness i naturen er der direkte adgang til vores sanser, og det giver en helt særlig oplevelse. Derfor er det godt at trække ud af træningslokalerne og komme ud at bevæge sig i naturen.

Vi slutter yogaen-timen af med en meditation, som giver indre ro.

Det er ikke nødvendigt at kende til yoga eller mindfulness.

Alle kan være med uanset alder, køn og forhåndskendskab. Tilmelding er ikke nødvendigt. Man møder bare op lørdage kl. 9 på Strandkanten 62 iført tøj man kan bevæge sig i, et underlag eller et håndklæde og en drikkedunk.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste