Billede beskrivelse

Sommerhus tæt på den faste bolig

20 procent af sommerhussalget i Sæby sker til fastboende sæbynitter

27. marts 2019 kl. 08.20

SÆBY: Knap hver femte sommerhuskøber i Sæby har til dagligt hjemme i netop 9300 Sæby, mens dobbelt så mange af de sommerhuskøbere, der har slået til og købt et nyt sommerhus i Bratten, kommer fra 9900 Frederikshavn.

Det viser nye tal fra Boliga, der har opgjort, hvilket postdistrikt størstedelen af sommerhuskøberne rundt om i Nordjylland kommer fra.

Tallene baserer sig på de seneste fem års sommerhushandler (2014-2018 begge år inklusiv) - og der er kun medtaget områder, hvor der solgt minimum 20 sommerhuse til købere fra samme postdistrikt.

Og ligesom den største gruppe af Sæbys og Brattens sommerhuskøbere altså kommer fra Sæby og Frederikshavn, viser opgørelsen at det samme er gældende for Hjørring og Thisted også.

Måske ikke i sig selv så besynderligt alt den stund vores faste bolig ligger tæt på vandet - og at der derfor ofte vil være ganske kort til en sommerhusadresse.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste