Billede beskrivelse

Sommerens øl er på flaske

Bryghuset klar med Havstrøm og musik i weekenden

13. juni 2019 kl. 16.20

SKAGEN: Bryghuset har for første gang tappet øl i klare flasker og har valgt at tappe den populære Havstrøm som er en New England IPA, en frisk IPA type som tilsættes hvedemalt for at give en uklar øl.

Øllen er tilsat humle under lagring, hvilket bidrager til en frisk smag.

Bryghuset vurderer den til at blive årets sommerøl i Skagen.

Man kan eventuelt vælge at nuppe den første Havstrøm med weekendens musik.

Fredag eftermiddag er der underholdning på terrassen af Upstairsband med Sam Brown i front, de spiller fed funk-rock.

Lørdag kommer Nicki Jack Band på terrassen og underholder med kanon energi-rock som kommer langt ud over scenekanten.

Der er musik begge dage fra kl. 15.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste