Snart revytid i Hulsig
ForårsRevyen har gennem efteråret arbejdet intenst med prøverne til den store årlige satsning i Hulsig.
I år løber revyen af stabelen fra 10.-17. marts på Hotel- og Feriecenter Skagen Strand.
Noget af det, der blandt andet er blevet arbejdet på gennem efteråret, er at gøre de enkelte aktørers karakterer bredere, så de kan give en mere facetteret optræden, når mimikken kræver det.
Det handler meget om tillid og kendskab til hinanden - og den tillid besidder holdet bag Forårsrevyens selvklart.
De kaster sig frygtløst ud i alle udfordringer og siger ja til hinandens ideer.
- Vi skal altid udvikle os til at blive endnu bedre og det gør vi blandt andet ved at arbejde med kroppen. Det er en stor hjælp for mig, når vi skal i gang med at skabe revyens mange roller, siger revyens instruktør Hanne Boesen.
Billetsalget starter 1. januar kl. 12.