Billede beskrivelse

Smukke juletoner på gymnasiet

21. december 2017 kl. 08.20
Opdateret kl. 08.31

Den engelske tradition for Christmas Carols her ind under jul tog eleverne på musiklinjen under behandling, da de her på årets sidste skoledage kørte et tværfagligt projekt i fagene engelsk og musik.

I fagsamarbejdet fik eleverne en bred indføring i traditionen og i tekstuniverset - og fulgte op med at sætte den traditionsrige musik på teksterne i flerstemmige satser.

For at det ikke bare skulle ende i en skrivebordssession, så valgte eleverne anført af deres lærere Sidsel Wiis og Birgit Munch at projektet skulle udmønte sig i et synligt produkt.

Derfor klædte eleverne sig i kåber og besøgte flere klasser på sidste skoledag, hvor de diverterede med flerstemmige carols.

Ved gymnasiets juleafslutning viste musikklassen også, at de evner at synge hele festsalen op med blandt andet Carol of the Bells.

Og med den velklingende melodi i ørene ringede skolen så ud for 2017.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste